Hvordan skrotter man en bil?

Har din bil udtjent sit formål og kørt sine sidste dage på landevejen?  Så er det på tide at tage afsked og sende bilen afsted til de evige landeveje. Én ting er at erkende, at bilen vil være for dyr at reparere - en anden ting er at få bilen sendt afsted til skrotning. 


Vi har skrevet denne guide, som giver dig det fulde overblik over, hvad man skal være særligt opmærksom på, når man skal skrotte sin bil. 


Biler må ikke henstå på offentlige gader og veje. Her kan man risikere at køretøjerne beslaglægges. Det er også vigtigt at køretøjer bortskaffes på miljøforsvarlige måde - det kan vi hos Fyns Autogenbrug sørge for.

Har du en motorcykel, som du gerne vil have skrottet, så kan du ikke fra staten modtage skrotpræmier. Dog har vi hos Fyns Autogenbrug mulighed for at tilbyde en jernpris på motorcyklen
. Læs mere om jernpriser her. 



Ophugning af bil - skrot, som er guld værd


Ligesom næsten alle aspekter i vores hverdag, så er skrotningsordningen pr. 2020 omlagt til digital håndtering, via borger.dk. Det vil sige, at du kan klare de mere administrative dele af skrotningsprocessen fra din computer via MitId eller NemiD.


Når du har fået bilen indleveret hos autoophugger, så kan du følge skrotningssagen online via
Virk.dk under “Bil til skrotning”. Her kan du løbende se, hvorvidt skrotbilen lever op til de kriterier der er for udbetaling af skrotpræmie. Når bilen er skrottet vil du modtage en skrotningsattest via digital post og skrotpræmien dukker op på din NemKonto inden for et par dage også. 


Det anbefales af FDM at du benytter dig af autoophug, der er godkendt til miljørigtig skrotning og er ISO-certificeret.
Du kan se en liste over miljøgodkendte ophuggere her.  


Du skal også være opmærksom på, at der gælder et såkaldt producentansvar for din udtjente personbil. Det betyder, at producenten eller importøren af bilen står med ansvaret for at sikre at bilejerne skal kunne betale at få deres bil indleveret til miljømæssig godkendt håndtering. Dette er med til at sikre, at du kan få indleveret din bil gratis hos en ophugger, som har lavet en aftale med bilimportøren.

Du skal også huske, at hvis du kører bilen der skal skrottes til skrothandlen, at du først afmelder nummerpladen EFTER den er indleveret. Det er nemlig ulovligt at køre i en afmeldt bil. 


Du har måske tænkt over, hvad der egentlig sker med din bil, når du afleverer den til ophug. Når skrotbilen afleveres til autoophug tømmes den først og fremmest for alle væsker og miljøskadelige bestanddele. Herefter splittes bilen i dele - og interiør, beklædning og sæder tages ud. Her i processen deles bilens dele op i metal og ikke metal. Nogle dele kan genbruges og der kan findes reservedele, som ikke fejler noget. De dele af bilen, som ikke kan bruge som reservedele til andre biler, vil blive omdannet til nye råmaterialer. 



Hvad er en skrotpræmie? Og hvor meget kan jeg få for at skrotte min bil?


For alle biler - om det er benzin og diesel - gælder det, at skrotpræmien lyder på 2.200 kr, uanset bilens stand. Hvis bilen er afmeldt i Motorregistret efter 30. juni 2000, totalvægten er over 3.500 kg og hvis køretøjet er indrettet til mere end 9 personer, så skal du være opmærksom på at du ikke modtager skrotpræmie. Desuden skal bilen også have været ansvarforsikret, for at der kan udbetales skrotningsgodtgørelse fra staten.  


Hos Fyns Autogenbrug øges skrotpræmien og mere prisen vurderes ud fra den enkelte bil af os.


Hvis du selv kommer med bilen til os i Særslev vil andelen, som vi betaler dig, være højere.




Book afhentning af skrotbil allerede i dag her. 



Vi håndterer skrotsagen for dig


Da det sagtens kan være en uoverskuelig process at skulle køre bilen til skrot og stå for skrotsagen og afmelding af nummerplade, så kan vi hos Fyn Autogenbrug være behjælpelige i hele processen - helt uden gebyr.  Udover det, så sørger vi for: 


  • Afmelding til SKAT med nummerpladeindlevering hos nummerpladeoperatør
  • Skrotningsgodkendelse og attest
  • Selve skrotningen af bilen


Vi genanvender desuden mindst 94% af din bil. 


Du kan læse meget mere om afhentning af skrotbil samt eventuel beregning af skrotpræmie her.